Vantini Luigi e Figli, Valpolicella Ripasso Classico Superiore 2015 - Sæsonvine

Vantini Luigi e Figli "le Cariole" Valpolicella Ripasso Classico Superiore 2015

Normalpris
149,00 kr
Udsalgspris
149,00 kr
Normalpris
149,00 kr
Udsolgt
Stykpris
pr. 
Inklusive moms.

Lækker Ripasso, fra det nordlige Italien. Fremstår mørkt rød i glasset. Præges af en let krydret duft af søde bær, læder og svampe, der udvikler sig ved iltning i glasset. Smagen er forholdsvis kraftig uden at overvælde. Noter af modne røde bær, blommer, læder, chokolade m.fl. Vantinis Ripasso komplimenterer lidt fyldigere retter med okse, kalvekød og råvildt. Eksemplarisk til modne oste med sødt til eller prøv den til pasta.
Beskrivelse

Druerne til denne smagfulde ripasso høstes manuelt i efterårsmånederne september og oktober. Fermenteringen foregår over 8 dage. Efter gæringen raffineres vinen vinteren over i ståltanke. Når foråret kalder raffineres vinen på ny, denne gang i forening meddruemassen fra Amarone presset, som der er tradition for. Mosten lægges på store slavonske egetræsfade i 2 år, hvor den (ganske givet) hygger sig før aftapning. Inden vinen frigives, hviler den og vænner sig lige til de nye mere sparsomme omgivelser på flaske i yderlige 6 måneder. Og så sker der noget ....

Opbevarer du vinen godt, hjælper du den med at vise sit potentiale i løbet af max 7-8 år fra høståret. Flasker bør (i den ideelle verden) opbevares vandret i et køligt miljø, hvor fugtighed og temperatur er konstant. Men vi ved jo godt, at opdragelse er vanskeligt, og alle gør hvad de kan efter bedste evne. Den gode nyhed er, at vinen nok skalklare sig, hvis du følger de enkle og lette-at-huske-råd, som du får af os, når du spørger.  

Om Vantini Luigi e Figli

I begyndelsen af det forrige århundrede, i hjertet af det historiske Valpolicella-område tænkte Angelo Vantini, at tiden måske var moden til at plante ædle vinstokke på familiens ejendom.

Angelo Vantinis iværksætteri har lagt bånd på kommende generationer - de er alle fanget ind i vinens verden, hvor de tilsyneladende trives fint. Sønnen Attilio overtog efter Angelo, som derpå gav seletøjet videre til barnebarnet Luigi, som leder gården i dag.

Den ubestridte kvalitet af disse fremragende vine fandt deres oprindelse gennem historien og de klimatiske karakteristika ved foden af Lessini bjergene. Markerne består af mellemstore klippe- og ler strukturer i lav højde, som alle bidrager til at blødgøre klimaet.

Valpolicella-området der er ophavsland for Recioto og Amarone, er opdelt i fem forskellige samfund der ligger ved foden Lessini-bjergene og ved byen Verona, hvor floden Adige markerer den sydlige grænse. Det er et område, der altid har haft en stærk forbindelse og dedikation til vinproduktion. Faktisk kan vinfremstilling på dette område føres tilbage til det 5. århundrede f.Kr. til en vin der blev kaldt Retico, en vin som blev nydt af digtere, historikere og filosofer gennem de sidste mange århundreder, så meget at selv Tiberius, kejseren af Rom blev en tilbeder af drikken og derfor betragtede s Retico som en ren delikatesse.

Valpolicella har en historie med fornemme traditioner og både Recioto og Amarone, der også er kendt som Acinatico, blev værdsat af kong Teodorico og alle hans efterfølgere, fra det 4. århundrede e.Kr.

Molinara

Molinara er en blå druesort der hovedsageligt dyrkes i Veneto i det nordvestlige Italien. Den anvendes især i Valpolicella hvor den giver vine med megen syre, men er langt mindre plantet end den mere populære Corvina. Indgår i vinene fra valpolicella og Bardolino. Den giver lette og lyse vine, med syre og bitterhed.

Rondinella

Rondinella er en blå druesort der stammer fra Veneto i det nordøstlige Italien, hvor den især anvendes i Valpolicella. Druen giver et rigeligt udbytte og det har gjort den meget populær hos vinavlerne, men dens vin får sjældent tilstrækkelig smag til at behage forbrugerne. Saften indgår i vinene fra valpolicella og bardolino. Den giver et højt og stabilt udbytte. Bidrager med farve og struktur.

Corvina

Corvina er den mest udbredte blå druesort i Veneto i det nordlige Italien. Den anvendes hovedsageligt til Valpolicella, Bardolino og Amarone della Valpolicella vine. Corvina giver lette, frugtige rødvine, med en smule smag af mandel. Det er generelt gode vine der laves på Corvina og dens flotte krop gør at den er hovedingrediensen i de vine der skabes på tørrede druer. Druen er ikke særligt udbredt udenfor Veneto.
Corvina angribes let af ædelt råd (botrytis), som er meget udbredt for de to søde Valpolicella varianter, Amarone og den meget søde Recioto vin. De tørre udgaver af Corvina har altid en karakteristisk smag af bitre kirsebær og mandler, mens de søde opnår en smag af chokolade, svesker og blommer.

Synonymer: Corvina Veronese, Cruina.

Corvinone

En norditaliensk rødvinsdrue i familie med Corvina, som den ofte blandes med i Veneto, hvor den er mest udbredt. Tidligere troede man, at Corvinone blot var en klon af Corvina med større druer. I dag har genetiske undersøgelser dog fastslået, at det er en selvstændig omend beslægtet sort.
Dens relative popularitet i forhold til bl.a. Corvina ligger i de store druer, som er bedre egnet til tørring i vine som Amarone og Recioto. Sortsrene rødvine på Corvinone er som regel lettere og mindre tanninrige end Corvinas, men med fin rød kirsebær- og blommefrugt.

Synonymer: Corvina Grossa